21 oktober 2006

SYGDOM

Almindeligvis når vi tænker/taler sygdom, betragter vi sygdommen som et onde der skal bekæmpes eller fjernes. Midlerne er som regel medicin eller operative indgreb. Ofte lukker vi øjnene for vore ubalancer og gør vi det gennem længere tid måske gennem år, vil ubalancerne sætte sig som det vi kalder ”sygdom”.
Fra en holistisk vinkel, er sygdomme et symptom på ubalance. I mange tilfælde kan vi ved at iagttage os selv, vore tanker og vor måde at leve på, få øje på hvad der skaber ubalancer. Når vi har fået øje på hvordan vi skaber ubalance, kan vi ændre vores måde at tænke på, sådan at vi skaber balance i vort system ved at tænke tanker, der støtter og udvikler os.
Nogle gange kan vi selv foretage ændringen, andre gange må vi have hjælp til det.
Ubalancer der stammer tilbage fra vores opvækst/opdragelse samt gamle indgroede vaner, der ofte er en del af vores identitet er sejlivede ubalancer, der ofte kræver hjælp udefra.