21 oktober 2006

INTRO-SOMA MASSAGE

Jeg har det man kalder varme hænder samt en evne til at kunne mærke energien i levende organismer, som feks dig og mig.

Det er mig en daglig glæde at give Massage og Healing

Intro-Soma er navnet på min massage og betyder kort og godt... at introducere energi... Massagen har jeg udviklet ved at kombinere forskellige massage og behandlingsmetoder.

Intro-Soma Massage er ren velvære, det er en invitation til at frigøre spændinger og blokeringer, der har sat sig i kroppen, det er en blid men meget dybtgående Massage. Den indeholder elementer af Afslapningsmassage, Meridianmassage, Zonemassage, Intuitivmassage, Aromaterapi, Akupressur og Naturlig Healing. Den kan bruges til at øget dit velvære, er god mod smerter, stress, angst, søvnløshed, tristhed, depression m.m.... og selvfølgelig afspænder den dine muskler samt stimulerer kroppens og psykens mange systemer... massagen gives med varm olie tilsat æterisk olier... så du får både udbytte af massagen og olierne samt det gode som massagen gør sammen med olierne.

Massage af enkelte kropsdele
(ex. ansigt, ryg eller ben)
Hvis du har smerter eller trænger til ekstra omsorg/pleje et specifikt sted.

Krops Massage Hele kroppen bliver masseret -evt. med fokus på særligt ømme eller brugte steder.

Par Massage Fælles oplevelse for kæreste eller venne par.- 1 massør pr person (berigende for et hvert forhold)

Regnbuemassage Fælles oplevelse hvor flere personer får massage i samme rum. evt Velvære og Wellness for Livsnydere eller Sanseaften.

Firmamassage
Samarbejder med andre massører i Bornholms Massageteam se http://www.bornholmsmassageteam.dk/ Vi er i stand til at klare større massageopgaver. Giver massage i Gudhjem, Tejn, Østermarie,Rønne samt i dit firma eller din virksomhed. Vi laver en aftale, der passer til netop dit firma.

Healing
er en meget virkelig oplevelse af at komme væk fra hovedet og ned i kroppen. Du ligger på en briks, mens jeg holder mine hænder forskellige steder på din krop. Healing giver dyb afspænding af krop og sind og bringer harmoni, glæde og indre ro, det oplader dig med energi til egen selvhelbredelse. Under healingen er det meget almindeligt at opleve følelsen af varme og afslapning samt en drømmeagtig tilstand hvor du måske iagtager tanker, billeder, former og farver, ligesom det forekommer at kroppen giver nogle ryk eller spjæt og at der høres lyde indefra kroppen. Hvis du har lyst bruger jeg gerne krystaller, Bornholmske sten... især forskellige flintetyper som er helt unikke, mange af dem findes kun på Bornholm, æteriske olier og musik sammen med Healing.

Individuelle enelektioner
Er du nysgerrig eller har du lyst til at vide hvordan verden hænger sammen set med holistiske øjne… hvilket har stor indflydelse på dit liv… fortæller jeg gerne om det. Hvis du/I ikke kender til holistisk tankegang, men gerne vil snuse/oplyses om emnet eller måske bare overraskes, arrangerer jeg gerne en aften eller et længere forløb. (6-10 deltagere)

Udviklingsgrupper
Selvudvikling i grupper er sjovt, spændende og skaber positive forandringer i dit liv. Hvis I er mindst 6 og højst 10, der har lyst til at være en gruppe, så kontakt mig venligst.